Så skete det, regnen ramte Stenlille Festivalen, men Stenlilles borgere festede alligevel. Teltene blev fyldt og hyggen bredte sig.
De første par timer var der ikke så mange på festival pladsen pga. regnen, men Den Kongelige Trio leverede pragtfuld underholdning til børnene i teltet. De blev efterfulgt af ”Elvis”, som gav os alle de gamle numre.
Sorø musikskole gav igen i år den gas på stor scene – dejligt at de unge mennesker får mulighed for at vise alt det de har lært i årets løb.
Næste optræden i teltet var Henry O’connor med sin irske og skotske folkemusik. Birgers Venner (kanon gode) så vi et par gange først på stor scene og senere i telte. Stemningen steg og teltene blev fyldt og hyggen bredte sig mere og mere. Tom Duke Box fik virkelig Stenlille Festival 2011 helt op på mærkerne. Leif Kerstein forsatte i teltet med country musik, når det er bedst.
Nu var tiden inde til at de unge skulle forkæles – Puls, Kasper Nyemann, Fearrington og de lokale Licious People gav den virkelig gas på stor scene og de unge trodsede regnen og nød musikken.
Kings of Rock de fyrede den bare af igen i år. De kommer helt ud over scenen og har virkelig kontakt med publikum. Peter Viskinde Band var sidste band i år og de spillede de gamle BIG FAT SNAKE sange og alle de nye. Perfekt afslutning på en dejlig regnvejrs festival.
Liv i Stenlille takker for stor opbakning – trods regn – til dette års festival.
Regnen gør at foreningen får et stort underskud, men vi er klar igen næste år. Budgettet år 2012 bliver mindre, men en halfest og festival det skal vi ha’.
Stenlille Festivalen, er baseret på frivilligt og ulønnet arbejdskraft, opbakning fra borgerne i byen, samt sponsorater og støtte fra erhvervsdrivende i Stenlilles nærområde. Vi vil gerne takke alle for deres støtte – uden den ingen festival.
Liv i Stenlille vil gerne fremhæve et par af vores største sponsorer.En kæmpe støtte og sponsor bag Stenlille Festivalen er
STC Scener ved Morten Lind - manden der i mere end 30 år har arbejdet med, Scene, lyd, lys, events, show, messer mm. STC scener er at finde på utroligt mange festivaler og selvfølgelig også her i Stenlille. STC scener er også mester i at lave små og store firma fester. www.stc.dk
Strøm er en vigtig ting til en festival og her støtter Nyrup Installation op om Liv i Stenlille. Peter Nielsen fra Nyrup Installation er en erfaren mand, som i 1997 overtog familie firmaet efter sine forældre. Nyrup installation er kendt i Stenlille og omegn, hvor de har industri- og erhvervskunder, offentlige kunder, landbruget og selvfølgelig private kunder.
www.nyrup-installation.dk
Fadølsforsyningen ved Søren Terp – endnu en lokal mand, som støtter op om Liv i Stenlille. Søren har været i øl branchen i mere end 40 år og har siden 1997 drevet Fadølsforsyningen Midt- og Vestsjælland. Her kan alle private og erhvervsdrivende bestille fadøl til festen – stor som lille – Det klarer Stenlille. www.fadolsforsyningen.dk